Ifølge bekendtgørelse om gratis influenza- og covid-19-vaccination, fastsat af Sundhedsstyrelsen og Ældreministeriet, har bestemte målgrupper ret til gratis influenza- og covid-19-vaccination i bestemte perioder. Både målgrupper og perioder kan variere fra år til år.
Igen i år har myndighederna valgt, at centralisere vaccineindsatsen. Det betyder, at vaccinationerne foregår på store regionale vaccinationscentre samt hos en enkelt privat aktør, Danske Lægers Vaccinations Service. I år tilbydes ikke vaccination på apotekerne, ligesom vi desværre heller ikke får mulighed for at tilbyde influenza/covid-19-vacciner her i klinikken.
Årets vaccinationsindsats løber fra 1. oktober til 20. december 2024. Majoriteten af målgruppen vil modtage indkaldelse i e-boks. Læs mere om vaccineindsatsen 2024 her
Målgruppen:
- Personer over 65 år
- Gravide i 2. eller 3. trimester
- Personer i øget risiko for alvorlig sygdom
Børn i alderen 2-6 år er ikke længere en del af målgruppen.
Er du ikke i målgruppen for det gratis tilbud, kan du forhøre dig om du kan vaccineres mod egenbetaling.
Du kan bestille tid til din vaccination og finde mere info på www.vacciner.dk