Øjenbetændelse

Næsten alle børn oplever en eller flere episoder med øjenbetændelse. I langt de fleste tilfælde må barnet gerne komme i institution og skal ikke behandles med antibiotika. Ampuller med saltvand kan købes på apoteket og kan anvendes til at dryppe øjnene så mange gange om dagen det ønskes. Saltvandet skyller øjnene rene og lindrer irritationen. Virusbetinget øjenbetændelse er i bund og grund det samme som en forkølelse.

I få tilfælde kan øjenbetændelse være alvorligt og kræve behandling med antibiotika. Spædbørn med øjenbetændelse bør altid vurderes. Og derudover kan faresignaler være hvis baret har deciderede smerter (ikke blot irritation), hvis øjenomgivelserne er højrøde og meget hævede, hvis synet er påvirket eller barnet har høj feber.

Ved tvivl er du ALTID velkommen til at kontakte os for en vurdering. Mildere tilfælde af øjenbetændelse, kan vurderes hos vores sygeplejersker, som tilkalder læge om nødvendigt. Tider kan bestilles via selvbetjening her på hjemmesiden eller "Min Læge" app. Er der behov for vurdering samme dag eller dagen efter, kan du ringe om morgenen mellem 8.05 og 9.00 for en akuttid hos sygeplejersken.

Se Sundhedsstyrelsen vejledning vedr. øjenbetændelse, som vi følger i klinikken.