Kørekort

Kørekort/kørekortattest

Skal dit kørekort fornyes/erhverves og der kræves lægeattest, kan du bestille tid hos vores medicinstuderende til "kørekortattest". Der ydes ikke tilskud til attestarbejde fra Sygesikringen. Priser finder du her. Du kan betale med kontanter eller MobilePay 16232. Vi modtager ikke Dankort.

Bruger du briller eller kontaktlinser når du kører bil, skal dit syn testes både med og uden. Husk at medbringe dem ved undersøgelsen.

Privat/erhvervskørekort
Du skal på forhånd udfylde attestens første side ved at logge ind på borger.dk med MitID. Vi får automatisk den udfyldte side ind i din journal.
Har du ikke MitID eller har du ikke computeradgang, kan du undtagelsesvist udfylde attesten på papir hos os. Sagsbehandlingstiden vil dog være væsentligt længere, da attesten i så fald ikke kan sendes elektronisk. Du bedes i dette tilfælde møde 15-20 min før din planlagte tid, så du kan nå at få udleveret attesten og udfylde de relevante felter.

Chaufførkørekort
Du skal på forhånd udfylde attestens første side ved at logge ind på Færdselsstyrelsens hjemmeside med MitID. Vi får automatisk den udfyldte side ind i din journal.

Efterbehandling
Efter attestationen sender vi dokumenterne elektronisk. Hvis attesten laves på papir, får du den med i en lukket kuvert. Det er vigtigt du ikke åbner kuverten, da attesten så er ugyldig. Attesten må højst være 3 mdr. gammel ved indlevering hos Borgerservice/Færdselsstyrelsen.

Er der af ved attestudstedelsen påtegnet bemærkninger om din helbredstilstand, sender Borgerservice attesten videre til Politiet, som i de fleste tilfælde udbeder sig en lægefaglig vurdering af om, hvorvidt dine helbredsforhold lever op til bestemmelserne om (gen)udstedelse af kørekort. Vurderingen foretages af læger hos Styrelsen for Patientsikkerhed  og indeholder en anbefaling til politiet, som herefter kan træffe afgørelse om at udstede eller forny kørekortet, eventuelt med relevante vilkår for kørselstilladelsen. Politiet sender sædvanligvis sin afgørelse direkte til ansøgeren, og kommunen bliver underrettet herom.


Hvornår skal der udstedes en kørekortattest?

Kørekort i gruppe 1 (personbil, motorcykel, stor knallert, personbil med påhæng, traktor) har en gyldighed på 15 år, medmindre kørekortet er begrænset som følge af helbredsmæssige forhold. Du skal henvende dig i Borgerservice, hvis du ønsker kortet fornyet, medbringende dit gamle kørekort og et pasfoto.

Der kræves lægeattest ved: 
- første kørekort
- fornyelse af kørekort i gruppe 2 (lastbil, bus, stort påhængskøretøj),
- erhvervskørekort (gruppe 1 eller 2)
- tidsbegrænsning på kørekortet på grund af helbredsmæssige forhold.

Diabetes

Har du diabetes (sukkersyge) skal der i visse tilfælde ydermere udfyldes en diabetesattest. Se kravene til diabetesattest her
Kræves en diabetesattest i forbindelse med udstedelse af dit kørekort, skal denne attest som udgangspunkt udstedes af den læge/afdeling, der følger dig for din sukkersyge. Hvis det er på hospitalet, skal du tale med dem. Er det i Sydhavnens Lægehus, kan du bestille tid hos os.

Lægeligt kørselsforbud
Vær opmærksom på at lægen i henhold til autorisationslovens §44 har pligt til at udstede lægeligt kørselsforbud hvis vedkommende vurderer at din helbredstilstand, ud fra gældende bestemmelser, udgør en fare for trafiksikkerheden.

Liste over trafikfarlig medicin

Du kan læse mere om om reglerne vedr. kørekort på dette link fra ældresagen