Årsstatus

Har du en kronisk sygdom og/eller tager du fast medicin, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du en gang om året, kommer til årsstatus. På den måde kan vi sammen holde styr på, om din sygdom er velreguleret, om du får den rigtige type medicin i den rigtige mængde og om du oplever bivirkninger eller komplikationer til din behandling eller din sygdom. Vær opmærksom på, at du ikke behøver være syg for at en årsstatus er nødvendig. Tager du fx p-piller for at regulere menstruationen eller undgå graviditet, kan behandlingen være forbundet med visse risici, som vi vurderer årligt.

Ved en årsstatus får du i mange tilfælde først en tid til en forundersøgelse, hvor der bl.a. bliver taget blodprøver, målt blodtryk, hjertediagram, lungefunktion eller bliver spurgt ind til din livsstil, afhængigt af din kroniske sygdom/tilstand. Forundersøgelsen foregår hos enten vores medicinstuderende eller sygeplejersker. Når der foreligger svar på prøverne, får du tid til årsstatus hos enten en læge eller sygeplejerske afhængigt af hvilken sygdom/tilstand der er tale om. Her vi vil gennemgå resultaterne fra forundersøgelsen, din medicinliste og du kan stille spørgsmål vedr. din kroniske sygdom.

I andre tilfælde skal du ikke til forundersøgelse, da der ikke nødvendigvis skal tages prøver. I disse tilfælde kan du blot bestille tid direkte hos enten læge, sygeplejerske eller jordemoder, alt efter emnet. For at du kan bestille tid hos rette behandler, kan du nedenfor orientere dig. Er der angivet både forundersøgelse og årsstatus, skal du bestille to tider med mindst 5 dages mellemrum.

Ved en årsstatus, vil vi vanligt lægge medicin på apoteket til et år, med mindre din tilstand ikke er stabil eller der er tale om vanedannende medicin.

Spl = sygeplejerske
Jdm = jordemoder
Stud.med. = medicinstuderende

Sygdom/medicinForundersøgelseÅrsstatusKonsultationstype ved booking
DiabetesSpl. MieSpl. MieÅrsstatus diabetes
Forhøjet blodtrykSpl. HelleSpl. HelleÅrsstatus blodtryk
StofskiftesygdomSpl. HelleSpl. HelleÅrsstatus stofskifte
Knogleskørhed-Spl. HelleÅrsstatus knogleskørhed
P-piller-Jdm. eller spl. P-piller
Impotens*Jdm.Evt lægeImpotens
KOLStud.med.LægeForundersøgelse kronisk sygdom + årsstatus læge
AstmaStud.med.LægeForundersøgelse kronisk sygdom + årsstatus læge
Allergi**Spl. Evt lægeSygeplejerske konsultation + evt årsstatus læge
DemensStud.med.LægeForundersøgelse kronisk sygdom + årsstatus læge
Psykisk sygdom***Stud.med.LægeForundersøgelse kronisk sygdom + årsstatus læge
Kroniske smerter****-LægeÅrsstatus læge
Vanedannende medicin*****-LægeÅrsstatus læge

* Impotens/rejsningsbesvær: Er du i behandling med fx viagra eller cialis, skal du årligt have kontrolleret dit blodtryk. Er det i orden, behøver du ikke se en læge.

** Allergi: Lider du af allergi, er du i øget risiko for astma. Oplever du luftvejssymptomer som fx hoste, bør du gennemføre en lungefunktionsundersøgelse eller justere allergimedicinen.

*** Psykisk sygdom kan være depression, angst, mani, personlighedsforstyrrelse, skizofreni. Forundersøgelse kun hvis du får medicin.

**** Kroniske smerter, som behandles med medicin. Fx gigt, ryglidelser og funktionelle lidelser.

***** Vanedannende medicin er fx sovemedicin og stærk smertestillende medicin. Læs mere om receptfornyelse generelt for vanedannende medicin.